Customize Consent Preferences

We use cookies to help you navigate efficiently and perform certain functions. You will find detailed information about all cookies under each consent category below.

The cookies that are categorized as "Necessary" are stored on your browser as they are essential for enabling the basic functionalities of the site. ... 

Always Active

Necessary cookies are required to enable the basic features of this site, such as providing secure log-in or adjusting your consent preferences. These cookies do not store any personally identifiable data.

No cookies to display.

Functional cookies help perform certain functionalities like sharing the content of the website on social media platforms, collecting feedback, and other third-party features.

No cookies to display.

Analytical cookies are used to understand how visitors interact with the website. These cookies help provide information on metrics such as the number of visitors, bounce rate, traffic source, etc.

No cookies to display.

Performance cookies are used to understand and analyze the key performance indexes of the website which helps in delivering a better user experience for the visitors.

No cookies to display.

Advertisement cookies are used to provide visitors with customized advertisements based on the pages you visited previously and to analyze the effectiveness of the ad campaigns.

No cookies to display.

Det har været en stor mundfuld at optage op imod 50 israelske børn på Carolineskolen på mindre end to år. Men også et godt rygstød til fremtiden, siger skoleleder Uri Krivaa, der roser såvel nye som gamle forældre for at have spillet med.

 

Af Michael Rachlin

Det er under 10 år siden, at Carolineskolen flyttede ind i de nye lokaler ved Strandvejen, og dengang og i tiden efter, var der en vis bekymring for, om man kunne fylde rammerne ud. Var der elever nok? Skulle man nøjes med en skole for de små og mellemste klasser? Var der overhovedet en fremtid for en jødisk skole i Københavns.
I dag står man i en situation, som ingen havde forudset. Skolen har flere elever end på noget tidspunkt i nyere tid, og på nogle klassetrin er der venteliste. Det er en glædelig nyhed på en trist baggrund. De sidste to år har skolen optaget rekordmange israelske børn, der er kommet til Danmark. En udvikling, der begyndte allerede før 7. oktober 2023.  Det fortæller skoleleder Uri Krivaa.
“Vi så det drypvist inden 7. oktober, men i slutningen af 2023 kunne vi godt se, at der var en bevægelse i gang, og det stod klart, at vi stod i en situation, vi ikke havde erfaring med. Fra starten stod det klart, at det her var en opgave, vi skulle løse. Vi er en dansk skole, men også en jødisk institution med ansvar for fællesskabet,” siger Uri Krivaa, der fortæller, at man har samlet erfaringerne op undervejs, men også taget nye lærerkræfter ind, der havde erfaring med nyankomne børn med et andet modersmål.
“Vi valgte fra starten at se på hver enkelt klasse. Hvad er bedst for de nye børn? Og hvad er bedst for de børn, der er der i forvejen. I nogle klasser måtte vi tage de nye børn ud og give dem danskundervisning. Men så står du med udfordringen med, at vi vil undgå to isolerede fællesskaber. Det var min store bekymring. Vores mål er, at i slutningen af det her skoleår vil se tegn på, at alle føler, at man er en del af en fælles skole,” siger Uri Krivaa.

Enestående forældre- og lærergrupppe

Uri understreger, at selvom der har været udfordringer undervejs, har det været en proces, der har styrket skolen. Og at det ikke mindst har kunnet lade sig gøre på grund af opbagning fra forældregruppen.
“Lærerne har været enestående. Og forældrene har været enestående. De har stillet op, hjulpet, lavet legeaftaler, og det har selvfølgelig været et kæmpe plus. Jeg synes også, at de israelske forældre har gjort sig rigtig meget umage med at forstå, hvad en dansk skole er. For der er ting, som er anderledes. Relationen mellem skole og hjem og mellem lærer og elev er noget andet. Og der er andre ting, som vi kender fra den danske skole med bl.a. gruppearbejde,” siger Uri Krivaa, der fortæller, at de nye forældre også skulle vænne sig til, hvad det vil sige at have en dansk skole med netop et jødisk fokus.
“De er vant til, at religion og politik er blandet sammen på en helt andet måde i Israel. Og de skal nok vænne sig til, at vi godt kan have jødiske ritualer, uden at det er politisk – eller religiøst for den sags skyld. For os er det jo en måde at holde fast i traditioner og kultur, som er et fokus, når man er et lille mindretal,” siger Uri Krivaa, der understreger, at skolen i dag er godt fyldt op – men at man stadig kan finde en åben dør, når det gælder.
“Vi har de fysiske rammer, vi nu engang har, men hvis der nogle, som kontakter os med et barn, der er stærkt udfordret på grund af sin jødiske baggrund, om som spørger om en plads, så finder vi den. Men hvis det ikke er presserende, så er der nogen, som kommer til at vente lidt, ” siger Uri Krivaa, som kalder det en af de største professionelle udfordringer i sin karriere.
“Vi er stadig på en rejse, og vi har også lavet fejl hen ad vejen. Men det er positivt, og alt i alt har det styrket skolen”.

 

De nye Israelere

Ifølge Danmarks Statistik har 130 israelske statsborgere bosat sig i Danmark siden 7. oktober. Men det reelle tal formentlig en del højere. Mange israelere har dobbelt statsborgerskab, og med et EU-pas kan de frit bosætte sig, så længe de kan forsørge sig selv. De fremgår ikke af statistikken.

En god indikator er WhatsApp- og Facebook-grupper for israelere i eller på vej til Danmark. En Facebook-side for israelere på vej til Danmark havde i januar 2023 600 medlemmer. I dag er der 3100 medlemmer.